Opdateret: 20. oktober 2070
Nikotinmarkedet i Danmark har gennemgået betydelige forandringer i de seneste år, særligt med fremkomsten af nye produkter som nikotinposer og e-cigaretter. Dette indlæg giver et overblik over de aktuelle lovgivningsmæssige forhold i branchen, med særligt fokus på brug af nikotinposer, e-cigaretter og rygeregler generelt.
Rygning i Danmark
Aktuelle tal
Ifølge de seneste tal fra 2024 ryger 17% af den voksne befolkning i Danmark dagligt eller lejlighedsvist.
Dette svarer til ca. 800.000 personer og repræsenterer et fald fra 19% i 2022. Af de 17% ryger 11% dagligt og 6% lejlighedsvist. Daglig rygning er mere udbredt blandt mænd (12%) end kvinder (10%) Lejlighedsvis rygning er også hyppigere blandt mænd (8%) end kvinder (5%) Rygning er mest udbredt blandt personer med grundskole som højeste uddannelsesniveau*.
Rygeforbud og rygeregler i Danmark
Danmark har implementeret en regulering angående røgfrie miljøer, for at skåne folk for passiv rygning:
Offentlige steder: Rygning er forbudt på de fleste indendørs offentlige steder, herunder restauranter, barer, og offentlige transportmidler.
Arbejdspladser: I alt angiver 84%, at der er indført begrænsninger for rygning på deres arbejdsplads. Heraf svarer 43 %, at rygning er forbudt indendørs, 23 % oplyser, at der er røgfri arbejdstid, hvor rygning er forbudt både indendørs og udendørs i arbejdstiden, og 18 % angiver, at rygning er forbudt på hele arbejdspladsens matrikel*.
Uddannelsesinstitutioner: Der er rygeforbud på skoler og uddannelsesinstitutioner, ofte gældende for hele matriklen.
Private hjem: 12% rapporterer, at der ryges indendørs i hjemmet enten dagligt eller lejlighedsvist*.
Nikotinposer i Danmark
Hvad er nikotinposer?
Nikotinposer er et tobakssurrogat, hvilket er et produkt der indeholder nikotin, og som ikke er en tobaksvare eller en elektronisk cigaret. De placeres typisk under overlæben, hvorfra nikotinen optages gennem mundslimhinden. Læs eventuelt dette indlæg for at blive klogere på, hvordan man bruger nikotinposer.
Lovgivning om nikotinposer
Aldersgrænse: Det er ulovligt at sælge nikotinprodukter, herunder nikotinposer, til personer under 18 år.
Nikotinindhold: Fra 1. juli, 2025 er der indført begrænsninger på nikotinindholdet i poserne. Herefter må nikotinposer indeholde 9mg nikotin pr. pose[CO2] Disse regler gælder for produkter der er produceret fra den 1. juli 2025. Produkter med højere nikotinniveau produceret før den 1. juli 2025, må sælges indtil den 1. april 2026.
Emballage og markedsføring: Fra 1. juli, 2025 er der krav om standardiseret emballage og kun mentol og tobak vil være tilladte smagsvarianter i alle nyproducerede produkter. Produkter, der er produceret før 1. juli 2025, må dog fortsat have andre smagsvarianter og farvet emballage. Produkter der er produceret før 1. juli 2025 må sælges indtil den 1. april 2026.
Salg: Der er indført skærpet alderskontrol og højere bødestraffe for ulovligt salg til mindreårige. En del af dette initiativ er at unge kontrolkøbere kan besøge butikker for at kontrollere, om alderskravet overholdes. Ved overtrædelse af reglerne om salg til mindreårige vil der fra den 1. januar blive udstedt en bøde på 50.000 DKK. Læs mere om dette tiltag i: Nye krav til netbutikker og fysiske butikker i nikotinmarkedet.
Brug af nikotinposer
Til forskel fra rygning, er der færre begrænsninger for brugen af nikotinposer. Dog bør brugere være opmærksomme på følgende:
Arbejdspladser: Nogle arbejdspladser kan have politikker, der begrænser brugen af nikotinprodukter i arbejdstiden.
Uddannelsesinstitutioner: Det er i henhold til lovgivningen ikke tilladt at anvende nikotinposer på skoler og i institutioner der har optaget børn og unge under 18 år, med enkelte undtageler.
Nikotinmarkedet i Danmark: fokus på røgfrie alternativer
Dette indlæg giver et overblik over de aktuelle forhold i branchen, med særligt fokus på nikotinposer og andre røgfrie produkter.
Røgfrie Nikotinprodukter i Danmark
Udbredelse af røgfrie alternativer
Ifølge rapporten “Danskernes Rygevaner 2024” er brugen af røgfrie nikotinprodukter steget:
- 23% af danskerne bruger mindst ét tobaks- eller nikotinprodukt
Nikotinposer
Nikotinposer er et røgfrit alternativ i Danmark:
- 4% af befolkningen bruger nikotinposer enten dagligt eller lejlighedsvist
- Dette svarer til ca. 190.000 personer
Nikotinmarkedet i Danmark er underlagt omfattende regulering, særligt med henblik på at beskytte unge og ikke-brugere. Det er vigtigt for både forbrugere og virksomheder i branchen at holde sig opdateret om de gældende regler og kommende lovgivningsmæssige ændringer.
* Danskernes rygevaner, 2024